Skip navigation
 

Hvem sørger for lov og orden?

K9K er en hårdtslående gruppe af håndhævere fra Århus. Vi opererer undercover og lever i konstant angst for at blive afsløret.

Vi blogger om fænomener, erfaringer, betragtninger og besynderlige tildragelser.

K9K består af:

Søg efter gamle indlæg

Du kan finde både lort og chokoladekage blandt de 1799 indlæg, der er posted på K9K siden 22. januar 2002.

Kategorier

  • Design – syn på form og funktion
  • Gadgets – sådan en vil jeg også eje.
  • Intern – interne affærer på stationen.
  • Joke – det er god humor. Eller dårlig.
  • Kultur – måske for meget. Eller lidt.
  • Mening – der står skabet!
  • MoBlog – i marken, på mission
  • Nettet – findes det, findes det her.
  • Nyt – eller næsten nyt.
  • Opleveren – hjemmefra og med åbne øjne.
  • Personligt – iagttagelser og oplevelser.
  • Sport – mest fodbold, men også andet.
  • Vintage K9k – the old skool.
  • Århus – 8000 C and beyond.

Udvalgte links

No item elements found in rss feed.

Vi anbefaler

Wulff-Morgenthaler: For that special flavour!

Browse happy - Online. Worry-free.

Michael Moore: Subscribe to his version of the truth - or don't!

Haggis-on-Whey: World of unbelievable brilliance

Jeffrey Zeldman: Designing With Web Standards

Doonesbury: Daily Dose

Copyright

Creative Commons: Some rights reserved

Zådane!

Permalink | Sport | 17. juli 2006 kl. 04:55 af Dr. Jones | Kommentarer [0]

Jeg er vel ikke, den eneste, der har været nysgerrig for at finde ud af, hvad Materazzi sagde til Zidane. At dømme efter udvalget af artikler, blogs og interviews om emnet, er interessen enorm.

Zidane er åbenbart et oplagt emne for farverige fornærmelser - der er i hvert fald mange muligheder, hvis man opremser de forskellige mundaflæsnings-eksperters forslag.

Ifølge Materazzi handlede det ikke om Zidanes mor - og hans nationalitet taget i betragtning, er jeg tilbøjelig til at tro ham.

Men Zidanes fremtræden på fransk TV er tilsyneladende tilstrækkeligt til en folkelig, fransk tilgivelse, selvom han egentlig sagde, at han var kold i røven: Jeg undskylder, men jeg fortryder ikke. Øhh... hvad skal det sige? Han tillader sig at sige undskyld på vegne af de børn, der så kampen - og så alligevel antyde, at han ikke gjorde noget forkert? Flot, Saint Zidane.

Og vi sidder alle tilbage med følelsen af, at uanset hvad den brylkræmede spaghetti sagde, så må det have været slemt! Zidane har jo også haft en enestående karierre. Så vi kan hurtigt og belejligt glemme, at en af Zidane's største præstationer er at tilegne sig intet mindre end fjorten røde kort gennem sin karriere, heraf flere for at nikke skaller...

Opdatering:

Lance Armstrong benytter lejligheden til at konstatere det åbenlyse.

0-0 igen igen

Permalink | Sport | 06. juli 2006 kl. 02:10 af Chiba | Kommentarer [5]

Jeg har været uheldig med mine vm kampe. Mange af dem er endt 0-0 - eller også er de afgjort efter et enkelt straffespark. Bevares - der har været masser af "taktisk" flot fodbold. Men det er sku' lidt for kedeligt! Hvor er målene?

Det ville være meget sjovere hvis fodboldkampe endte 8-6 eller 5-3. I stedet for 1-0 - efter et enkelt straffespark. Jeg synes, FIFA skulle ændre reglerne, så vi får nogle flere mål. Men hvordan? Afskaf offside reglen. 10 min. udvisning ved gult kort. Mål af forvarsspillere tæller dobbelt?

Hvad er de gode idéer som vil gøre fodboldspillet underholdende igen?

WM i USA

Permalink | Sport | 21. juni 2006 kl. 09:43 af Bubber | Kommentarer [1]

Dr. Jones efterspurgte kommentarer til WM. Jeg er p.t. i Chicago og så i går England – Sverige. Det der slog mig var, hvad de amerikanske kommentatorer fokuserede på. De var meget opmærksomme på de enkelte spil og gennemgik angreb/forsvar og forklarede hvad der var godt/skidt ved begge dele. Det hele på et lidt naivt spil og det virkede som om, de gerne vil have nogle spilstop og tegne og fortælle. De klassiske udbrud ved hårde tacklinger og smarte detaljer var også meget karakteristiske.

De kommenterede også rigtig meget på de gule kort og hvorvidt de forskellige spiller missede næste kamp etc. I det hele taget manglede jeg kommentarer omkring overordnet strategi og spil. Til kommentatorernes ros skal det siges, at de havde godt styr på de enkelte spillere og deres tidligere bedrifter.

This kick was brought to you by...

Permalink | Sport | 19. juni 2006 kl. 03:13 af Dr. Jones | Kommentarer [0]

Jeg har på det sidste spekuleret en del på, hvornår USA begynder at engagere sig i den udgave af fodbold, som resten af verden er helt tosset med. Måske først når de begynder at opnå resultater. Sådan gjorde sig f.eks. gældende med cykelsporten, som der herskede ringe respekt for i USA indtil Lance Armstrong vandt sin tredje Tour.

Næste spørgsmål må så være: Hvornår begynder de at opnå resultater? Det lader ikke til at være ved dette VM...

Jeg er bestemt ikke den eneste, der tænker i disse tanker. Se bare her, hvordan en kort artikel i The New York Times udvikler sig til en kæmpe debat om emnet.

Et skønt amerikaner-citat fra debatten lyder:

I’m sure if the US cared enough they’d be training machine-type players to combat the world’s best. They’re more interested in other sports and the fact of the matter is if they really cared that much, they would be a top team. They have the money and the facilities to produce whatever they want. They need only spend a fraction on soccer instead of football, basketball, or baseball and some time for this to happen.

Her ignorerer vi lige det faktum, at nogle af verdens dygtigste fodbold-nationer er stærkt underbemidlede. Men det er måske det, der afholder USA fra at blive bedre... At fodbold ikke er en sportsgren, man kan købe sig til...?

Nå, det var bare lidt strø-tanker. Hvad jeg egentlig godt kunne tænke mig, var en række andre sjove eller skæve VM-relaterede citater. Medierne beskæftiger sig alligevel ikke med andet, så der skulle være et guldkorn hist og her, som I kunne få lyst til at dele med os...

GOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOL !!!

Permalink | Sport | 19. juni 2006 kl. 01:04 af Chiba | Kommentarer [3]

Hvor mange her har Argentina som verdensmestre?

Check lige det her mål..

Godt, så spørger jeg lige igen: Hvor mange her har Argentina som verdensmestre?

Wear YELLOW - live STRONG pt. 2

Permalink | Sport | 15. juli 2004 kl. 16:04 af Dr. Jones | Kommentarer [3]

Her er nogle flere.

Miriam, Biker Jens og Vanilla Ice

Wear YELLOW - live STRONG

Permalink | Sport | 13. juli 2004 kl. 14:53 af Bubber | Kommentarer [4]

Hvad har disse personer tilfælles med undertegnede, nej det er ikke udøvelse af sport på højt plan, eller højt at flyve dybt at falde!

wear yellow

Nej de bærer alle et gult armbånd sammen med tusinder af andre personer, mere eller mindre kendte. Rigtig mange har spurgt mig om mit gule armbånd af gummi med inskriptionen »liveSTRONG« og det er blot et symbol på, at jeg har støttet Armstrongs kræftfond med 1 dollar.

Hvis andre spotter flere billeder må de gerne poste eller maile links til mig

Reklameværdien og opbyggelsen af mærket Nike snakker vi om en anden dag.

OK så

Permalink | Sport | 28. juni 2004 kl. 10:15 af Bubber | Kommentarer [1]

Danmark er ude, ja det sker jo. Jeg har på mit EM hold jo satset på Tjekkiet hele tiden og som stillingen er nu i ligaen, ser det ud til at kunne betale sig. Håneretten er tilbage på min side!

Den Gule Hund

Permalink | Sport | 15. juni 2004 kl. 22:42 af Dr. Jones | Kommentarer [1]

Så er det vist slået fast med syvtommersøm: Jeg er verdens største kort-magnet! Ikke mindre end otte gule kort til en samlet sum af 320.000 point har jeg høstet på de første to runder. Nu er I advaret. Hvis I vil have kort, så check min opstilling og vælg de samme spillere som mig. Om det så er film, hånd på bolden eller dommerfejl, kortet skal nok finde vej - nærmest pr. automatik - når jeg vælger en spiller til mit hold.

Hvaaaad.....

Permalink | Sport | 15. juni 2004 kl. 09:54 af Bubber | Kommentarer [5]

Gult kort til Jon Dahl og Thomas Helveg. Macho opvisning af Christian Poulsen og Daniel Jensen overfor Totti og Del Piero. 0–5 Bulgarien – Sverige. Mit hold ligger i bund i samtlige ligaer. Gider snart ikke mere.

Udover det, fantastisk kamp i går af Martin Laursen og Thomas Sørensen. Aldrig har jeg set et dansk hold på den måde køre rundt med angrebsspillere til en samlet værdi på omkring 2 milliarder... tror jeg holder lidt på mine danske spillere.

 
 Til top ^