Flot gastonomi, men ikke det hele værd...

| Vintage K9k | 22. april 2003 kl. 19:30 af Philip | Kommentarer [3]

I selskab med kjæresten tilbragte jeg i påsken en døgns tid på Fakkelgården som angiveligt tilhører den lille danske elite af internationalt anerkendte spisesteder. Maden var SUPER, men helhedsindtrykket er, at stedet puster sig op til mere end det kan bære - der oversælges ganske enkelt (prøv linket og se det allerede på det tidspunkt let fordærvede resultat - hvornår begynder laurbær at lugte lidt hengemt ?). Vel ankommet fik vi checket ind. I første omgang i et rygerværelse, som var direkte uudholdeligt. Efter 7 sek. bakkede vi og bad om et andet værelse, hvilket lod sig gøre. Det var såmænd også dejligt med udsigt over Flensborg Fjord, men der manglede et håndklæde og klinkerne på badeværelsesgulvet kunne selv jeg have lagt - det gav et tydeligt "klonk" når man trådte ud på det.Ved 14-tiden var der kaffe og hjemmebag - sidstnævnte blev præsenteret med "ja, vi har ikke så meget i dag, men jeg kan tilbyde jer...". Det var nu et dejligt stykke chokoladekage, men placeringen i hjertet af Sønderjylland burde berettige mere qua områdets stolte traditioner udi kaffeborde. For nogle uger siden var vi på Hvalpsund Færgekro som diskede op med hjemmebagte boller, muffins og 2 slags småkager. Sådan !Under kaffen kom en af de kompetente tjenere forbi og forhørte sig hvad vi ønskede at drikke til middagen og vi kiggede i det imponerende vinkort. Stedet råder over omkring en 600 forskellige vine og det er ikke Netto-sprøjt det hele. Men det er altså temmelig usmart ikke at tilbyde en vinmenu, så man er tvunget til at gå på halv- og helflasker - det er i mine øjne for tyndt. I øvrigt var der flere gæster på samme faste menu som os, så det havde været enkelt at sætte en vinmenu sammen, som kunne matche maden og vise husets formåen. Endvidere skal man være ualmindeligt vinkyndigt for at kende til fordele og ulemper ved enkeltenumrene i det store repertoire, når kortet kun oplyser navn, producent, årgang og pris. Rent blær og snobberi - kom dog gæsterne i møde med en vinmenu !!! Ergo bad vi tjeneren om råd og lagde os fast på ½ hvid Bourgogne til at starte med og derefter en flaske Riesling Spätläse (Bubber har ret, hvidvin er generelt underkendt). Efter kaffen gik vi en tur - hvorved det afslørede sig, at Fakkelgården pynter sig lige lovlig meget. Man skulle jo tro, at stedet er placeret underbart, men der er en hovedvej på bagsiden og vandløbet på billederne udspringer 300 m oppe i en lille slugt... i en hjortefarm. Hvis chefkokken Christian Bind har krebs eller andet i sin ruse på billederne er jeg glad for, at de ikke var i vores menu. Ved 1830-tiden klædte vi om til middagen. Først fik vi i baren en appetizer i form af et glas cremant med skum af æblesaft og calvados. Lidt herefter fik vi en lille kaffekop med kraftig grøntsagssuppe med røget skinke samt en butterdejs-grissini. Absolut lækkert.Første forret var en stor, åben ravioli fyldt med hummerhaler, grøntsager og rød mul(l/t)e med kaviar på toppen. Flot og lækkert. Brødet til var bagt i en muffinform og med ekstremt finthakket bacon. Den hvide Bourgogne gik glimrende hertil.Anden forret var et stykke ovnbagt laks på toppen af frisk spinat. På toppen af dette var der laksemousse gratineret - hertil en Riesling sauce. Lækkert omend den gratinerede mousse var lige lovlig omfangsrig. På tallerkenen var også en lille butterdejspakke med tomatsalsa. Brødet var hjemmebagt landbrød med super skorpe, det var rygende varmt ved ankomsten til bordet. Denne detalje understreger for mig køkkenets klasse, hvor mange (ellers udmærkede) danske restauranter serverer ikke koldt forbagt kuvertbrød ?Vinen var dejlig kølig, hvilket balancerede den stærkt søde smag. Valget var kreativt, men det gik - især set i lyset af hovedretten.Hovedretten var perlehønebryst i soja og ingefær. Låret var rullet i sesam og sat på træspid. Tilbehøret var fyldt squash og øvrige grøntsager, som jeg ikke husker. Dertil kartoffellasagne. Vores bord var fint med udsigt til det åbne køkken, hvor der blev arbejdet koncentreret. Især da man måtte kæmpe med et stoppet afløb - det klæder sig altså ikke for en klasserestaurant at flere kokke og kokkedrenge (og køkkenchefen himself) må smøge ærmerne op og stikke fingrene i hullet. Ejheller pynter et kamelkys blandt køkkenredskaberne. Heldigvis nåede oversvømmelsen ikke restauranten og man må da håbe, at de vaskede hænder, derude.Desserten var super, vanilieis med jordbærsorbet på toppen. Hertil et lille tårn af skiftevis hindbær og nøddekrokant. Dertil vanille suace.Nu var vi vel forsynede, men bestemte os alligevel for en kop kaffe og en cognac at slutte af på. Vi var heldige at der var plads i baren/pejsestuen, for med kun 4 borde er der ikke plads til alle. Til kaffen fik vi hjemmelavde chokolader, som virkelig viste køkkenets formåen og alsidighed. Meget flot afslutning på en elegant middag. Da vi kom retur til værelset var der tæppet af og tændt lys - betænksomt.[...]Næste morgen vågnede vi til fuglefløjt fra haven og gik til morgenmad - dog ikke gammelsultne. Her blev vi beværtet med en hel horde af småretter: Spejlæg af vagtelæg med bacon, mini-leverpostej, 2 slags ost, røget laks, salami, røget skinke, tykmælk med hjemmelavet ymerdrys, frisk frugtsalat med kokosmælk, havremüsli med nødder udblødt natten over og rørt med flødeskum. Hertil flere slags friskbagt brød. Beklager hvis jeg har glemt noget, men det var temmelig overvældende.Udcheckingen foregik smertefrit, da man ikke kunne finde vores regning. Denne er så modtaget med posten i dag. Efter disse timer i gastonomisk luksus måtte vi skabe lidt balance ved at køre til Mutter Poetzsch... (dog uden at købe det man plejer :-)Hovedindtrykket er, at Fakkelgården besidder et højkompetent køkken - men at alt andet trækker ned. Stedet er oversolgt i floromvundne vendinger, indretningen er en anelse plump og vidner ikke om rigtig stil, blot om mange penge. Stedet er i øvrigt ejet af folkene bag Fleggaard koncernen. Priserne er høje men maden berettiger det - overnatningen er ikke pengene værd. Og vi blev decideret flået for kaffe med cognac.Konklusionen må derfor blive, at man med fordel kan tage mere end 3 gang til Hvalpsund for en tur til Fakkelgården - det er dyrt og dejligt, men ikke pengene værd. Hvad der derimod var alle pengene værd, var turen til Limfjorden og kroen ved færgen til Sundsøre. Flot og frem for alt ærlig madlavning (af meget høj kvalitet), storslået natur og ikke så megen unødvendig falden på halen. Danske kroer har, hvis man ikke skulle have bemærket dig, videreudviklet sig fra wienerschnitzel og kalvesteg stegt som vildt. Min forudsigelse: Dansk mad og kroferie bliver in - se blot på Café Englen (?), som er begyndt at servere Dagens Ret(ro). Lur mig om stuvet spidskål med frikadeller ikke bliver sommerens mondæne hit ?/Philip DwingerNB! Dette indlæg er ikke skrevet via SMS ;-)